Cetonia A/S
Der er ingen varer i tilbudslisten.

 

 

 

Til forsiden
Credit

Historie

 

Der var engang..
Cetonia A/S er en moderne vinduesfabrik med rødderne solidt plantet i godt dansk håndværk.
Udgangspunktet er 15.08.1962, dagen da Børge Jacobsen overtog Hjorthede Tømrer- & Snedkerforretning. I begyndelsen blev forretningen drevet som almindelig tømrerforretning, men efter kort tid påbegyndtes både inventarsnedkeri og dør- og vinduesproduktion, selvfølgelig hjulpet godt frem af det enorme omfang nybyggeriet havde i 60’erne og 70’erne.
Køkkenproduktionen, der blev landskendt under navnet Biga-Køkkenet, blev solgt fra i 80’erne,
alt imens dør- og vinduesproduktionen og tømrerforretningen også voksede og udviklede sig,
gjort kendt under navnene Børge Jacobsen Vinduet (BJ-vinduet) og Tømrerfirmaet Børge Jacobsen .

Opbrud..
2006 blev de to forretningsområder delt op i 2 selvstændige aktieselskaber. Det var selvsagt en større omstrukturering, der blandt andet også medførte et nyt navn til dør- og vinduesproduktionen.
Dermed så vinduesfabrikken Cetonia A/S dagens lys.
En ny ung spiller på banen med over 40 års erfaring!!                 I 2010 blev virksomheden helt sin egen, og ejes nu af Poul Brøker og Claus Jacobsen, med Poul Brøker som Administrerende Direktør. 
Vi er naturligvis medlem af brancheorganisationen Vinduesindustrien, er godkendt af Dansk Vinduescertificering, og er endvidere også medlem af BYG (Byggeriets Arbejdsgivere).


Rammerne blev for små..
2006 var også året hvor Cetonia A/S voksede ud af de kendte rammer i Hjorthede, en lille landsby nord for Bjerringbro.
I industrikvarteret nord for Bjerringbro påbegyndtes opførelsen af en ny fabrik.
I marts 2006 indviedes 1 etape af den nye fabrik, 2. etape året efter, i 2007.
Udflytningen fuldendtes i sommeren 2008, da den sidste vitale del af produktionen, nemlig maskinsnedkeriet, blev flyttet.

Cetonia A/S- Hedemølle Industrivej 1 - 8850 Bjerringbro - Tlf.: 87 51 32 00 - Fax: 87 51 32 12